Der har de seneste par uger været forskellige udfordringer for entreprenøren mht. arbejdskraft og dårligt vejr og derfor er arbejdet ikke så fremskreden som planlagt, hvilket er beklageligt.
Efter planen skulle det nordlige fortov være færdig i midten af november og det sydlige midt december.
Status er pt. at det nordlige fortov har fået udskiftet alle fliser og kantstenene er blevet sat i beton. Overkørsler er etableret men enkelte mangler stadig asfalt mellem fortovsfliser og brosten.
Der er ikke fyldt jord mellem fortov og kantsten.
Det sydlige fortov har fået udskiftet alle fliser og kantstenene er ved at blive sat på ny. Overkørslerne bliver renoverede efterhånden som kantstenene bliver sat.
Der ligger dynger af sand/ fliser og jord på henholdsvis kørebanen og ved hjørnerne, hvilket er en nødvendighed da der ikke findes anden opmagasineringsplads i området.
Der er afveget fra den oprindelige plan som blev sendt ved arbejdets begyndelse og det er relateret til nogle arbejdsgange som skulle optimeres, hvilket jeg har givet grønt lys til, men jeg har desværre ikke fået videregivet denne information herinde!
Efter at have været i dialog med entreprenøren i dag, forsikrer han os om at de vil arbejde målrettet på at få afsluttet det planlagte fortovsarbejde inden jul.
I indeværende uge bliver mellemrummet mellem fliser og kantsten på det nordlige fortov fyldt med jord så det er sikkert at færdes på fortovet. Der bliver dog genfyldt med jord igen til foråret.
Overkørslerne på nordsiden får lagt asfalt hvor der mangler.
Kantstenene bliver fortsat genetableret på det sydlige fortov og forventes færdigt i slutningen af næste uge, altså omkring d. 17 december.
Derefter færdiggøres de resterende overkørsler, der opfyldes med jord, eller grus hvor påkrævet, og vejen ryddes, så der ikke er materialer på kørebanen til jul.
I det nye år færdiggøres vejen, dvs. vejristene udskiftes og der lægges nyt asfalt når vejret tillader det, inklusiv på fortovshjørner hvor tung trafik har tendens til at ødelægge fortovet.
Fortovet eftergås derefter og der sås græs.
Jeg håber vi når det planlagte inden jul og skal gøre mit bedste på at følge op på arbejdet de kommende uger. Vejret kan dog spille et pus men jeg forsikrer at entreprenøren gør sit bedste for at nå i mål.
Venlig Hilsen Formanden