Kære grundejere på Lilliendalsvej + øvrige grundejere
Quinto
Ordet ”quinto” er latin og betyder 5. Dette kan henvise til de 5 stiftere af foreningen, eller det simpel faktum, at foreningens område udgør en 5-kant.
-
Seneste indlæg
Administration
Kære grundejere på Lilliendalsvej + øvrige grundejere
Det nordøstlige fortov forventes færdig i slutningen af uge 45 uge, altså fredag d. 12. november. Så er vejriste udskiftet og der er fyldt jord mellem fortovsflise og kantsten hele vejen. Der tages dog forbehold for at vejret kan udsætte arbejdet et par dage som set tidligere.
Entreprenøren har lovet at de ikke begynder at optage kantsten på det sydlige fortov inden arbejdet er helt færdigt, men de er dog begyndt at tage fortovsfliserne op som de fleste har bemærket.
Generelt fornemmer jeg at der er et godt samarbejde mellem entreprenøren, Quinto og ikke mindst grundejerne på vejen. JJ Entreprise gør hvad de kan for at man kan anvende sin overkørsel så meget som muligt i perioden og udfører gerne ekstraarbejde for den enkelte grundejer i forbindelse med renoveringen. Ekstraarbejdet aftales på en indbyrdes kontrakt mellem JJ og grundejeren, men faktureres af Quinto efter endt vejrenovering. Hvis nogen er uenige i ovenstående eller har det mindste spørgsmål, så kontakt mig endelig på mail og jeg vender tilbage hurtigst muligt. Jeg kan også videreformidle kontakten på entreprenørens formand Mikkel hvis dette ønskes.
Venlig hilsen formanden
Nu er kantstenen skåret fri i begge sider og jeg takker for folks forståelse og hjælp med at holde køretøjerne væk fra vejbanen i dag fredag.
Det videre forløb starter op i morgen lørdag, d. 16-10, hvor hele det nordøstlige fortov (lige husnumre) vil blive afspærret 1,3 meter ud på kørebanen. I den forbindelse vil vejen blive ensrettet mod østlig retning, altså mod Havdrupvej.
Kantstenen graves op og fortovsfliser fjernes, men bare rolig, overkørslerne til de enkelte husstande vil forblive uberørte i første omgang, således at det kun er én dag de enkelte ikke kan anvende deres egen parkering pga. tørretid på betonen.
Der bliver givet direkte besked fra entreprenøren til de enkelte husstande dagen før overkørslen bliver gravet op. Er der ingen hjemme, bliver en seddel med informationen hængt på hoveddøren.
De første dage arbejder kun et hold men derefter opjusteres til to hold af fire personer. Der arbejdes i 6 dages uger (mandag til lørdag) for at få fremdrift i projektet.
Entreprenøren skriver:
“Jeg håber på jeres forståelse igennem denne periode og håber på et godt samarbejde. Jeg vil gøre mit bedste for at folk får den bedste oplevelse ud af dette projekt. Venlig Hilsen Mikkel, JJ Entreprise og Anlæg A/S”
Jeg håber også på grundejernes forståelse og samarbejdsvillighed gennem denne proces.
På forhånd tak
Venlig Hilsen Formanden
Lilliendalsvej bliver endelig hovedrenoveret.
Bestyrelsen ar valgt en entreprenør til opgaven ud fra tre tilbud.
Fredag d. 15. starter entreprenøren op med at skære kantstenen fri på hele vejen med en asfaltskærer. Parker derfor ikke på selve vejen fredag formiddag.
Derefter starter renovering af fortov med lige numre, efterfulgt af fortovet med ulige numre. Dette arbejde forventes færdigt i midten af december i år.
Endelig slutbelægning af asfalt vil blive lagt omkring påske 2022, når temperaturen er tilstrækkelig høj til dette.
Opdateringer omkring forløbet vil jævnligt blive lagt op her på siden.
Venlig hilsen bestyrelsen
Som lovet kommer her en opdatering omkring gravearbejdet. Jeg har forgæves forsøgt at finde ud af hos kommunen hvem der egentlig havde fået gravetilladelse i vores område, men først efter at have kontaktet elselskabet Radius har der været muligt at få et svar.
De er i gang med at opgradere elnettet og forventer arbejdet afsluttet fredag d. 15. oktober
Med venlig hilsen formanden
Der er påbegyndt arbejde på elkabler i det nordlige fortov på Edelsmindevej.
Quinto er desværre ikke informeret herom af Kbh Kommune så derfor er der ikke kommet noget indlæg før nu!
Vi vender tilbage med mere info når vi har fået kontakt til rette vedkommende hos kommunen. Venlig hilsen formanden.
Den 30. maj 2021 blev der uddelt indkaldelse til Generalforsamling 2021, herunder regnskab 2020 og budget 2021.
Generalforsamlingen afholdes tirsdag den 22. juni 2021 kl. 19.00 i Pilegaarden, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj (mødesalen er reserveret i kasserer Erling D. Andersen).
Det uddelte materiale kan også ses her (indkaldelse og regnskab 2020).
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Eventuelle indkomne forslag offentliggøres her på foreningens hjemmeside senest 4 dage før generalforsamlingen.
Kære alle,
Det har på mange måder været et begivenhedsfuldt år, hvor COVID19 desværre har overskygget det meste. Vi håber at 2021 bliver meget bedre og vi vil snarest komme tilbage med mere information omkring aktiviteter for 2021.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Forhåbentlig ses vi i 2021.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Som følge af nedsættelse af forsamlingsforbuddet fra 50 til 10 personer gældende fra mandag den 26. oktober 2020, er vi desværre nødsaget til endnu engang at udskyde afholdelse af Generalforsamlingen 2020, som var planlagt til afholdelse tirsdag den 27. oktober 2020.
Vi kommer tilbage snarest muligt med yderligere informationer.