Status på renoveringsprojekt Lilliendalsvej

Kære grundejere på Lilliendalsvej + øvrige grundejere

Her kommer lige en kort status op til jul.
 
Langt om længer er Lilliendalsvej ved at være ryddet og der bliver fyldt op med jord eller stabilt grus de steder hvor der er huller man kan risikere at falde i.
 
Projektet er, som I kan se, ikke så fremskredet som planlagt, så derfor udestår følgende til næste år:
1. Udskiftning af de ti vejriste
2. Optagning og gensætning af resterende kantsten på sydlige fortov mod hvalsøvej
3. Lægning af asfalt ved alle overkørsler mellem fortov og brosten, langs hele kantstenen og mellem kantsten og fortovsfliser på de seks hjørner.
4. Endelig udjævning af jord og såning af græs. (ilægning af lerholdigt grus hvor dette er bestilt)
5. Til påske: Udlægning af slidbane, såkaldt OB belægning
 
Entreprenøren holder fri mellem jul og nytår men fortsætter færdiggørelsen i januar, hvis vejret ellers tillader det. 
 
De brosten som ligger på hjørnet mod Havdrupvej er kommet i overskud, og er en grundejer interesseret i at få nogle af dem, kan de afhentes på stedet indtil de fjernes.
 
Med disse ord vil vi sige tak for samarbejdet omkring vejrenoveringen til de personer som har været berørt af projektet. Alle Quinto grundejere ønskes god jul og godt nytår.
 
Venlig Hilsen Bestyrelsen.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.