Nu starter gravearbejdet for alvor!

Nu er kantstenen skåret fri i begge sider og jeg takker for folks forståelse og hjælp med at holde køretøjerne væk fra vejbanen i dag fredag.

Det videre forløb starter op i morgen lørdag, d. 16-10, hvor hele det nordøstlige fortov (lige husnumre) vil blive afspærret 1,3 meter ud på kørebanen. I den forbindelse vil vejen blive ensrettet mod østlig retning, altså mod Havdrupvej. 

Kantstenen graves op og fortovsfliser fjernes, men bare rolig, overkørslerne til de enkelte husstande vil forblive uberørte i første omgang, således at det kun er én dag de enkelte ikke kan anvende deres egen parkering pga. tørretid på betonen.

Der bliver givet direkte besked fra entreprenøren til de enkelte husstande dagen før overkørslen bliver gravet op. Er der ingen hjemme, bliver en seddel med informationen hængt på hoveddøren. 

De første dage arbejder kun et hold men derefter opjusteres til to hold af fire personer. Der arbejdes i 6 dages uger (mandag til lørdag) for at få fremdrift i projektet.

Entreprenøren skriver:

“Jeg håber på jeres forståelse igennem denne periode og håber på et godt samarbejde. Jeg vil gøre mit bedste for at folk får den bedste oplevelse ud af dette projekt. Venlig Hilsen Mikkel, JJ Entreprise og Anlæg A/S”

Jeg håber også på grundejernes forståelse og samarbejdsvillighed gennem denne proces.

På forhånd tak

Venlig Hilsen Formanden

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.